Levering 1-2 hverdage // Fragt fra DKK 29,- // Fremragende på Trustpilot

Nørrebro Bryghus

  • Spænd dine Lederhosen, vi skal nemlig til Tyskland! Stuykman Weissbier er Nørrebro Bryghus fortolkning af den klassiske hvedeøl, og nærmere den nordtyske hvedeøl, som man finder i området omkring Berlin. 33 cl. Weissbier – 5,0%
  • Bombay IPA er en af de helt gamle spillere på Nørrebro Bryghus fra 2004. Når man smager på den, kan man smage bitterheden – og det er klart den mest bitre øl på Nørrebro Bryghus pt. Den er bitter – dog uden at være skarp. Øllen har tilpas sødme til at underbygge bitterheden. Man vil også kunne smage de amerikanske humletyper, der giver øllet en citrus-agtig karakter, i form af appelsin og en smule lime.
    Når man hælder øllet op i et glas, kan man se dens gyldne farve, og man fornemmer at den har en tåget karakter. Det er fordi, at vi ikke filtrer vores øl men at vi ’nøjes’ med at pille gæret ud, og så bliver øllen slynget rundt ved hjælp af en centrifuge, for at fjerne eventuelle rester.
  • Ravnsborg Rød er en rigtig Nørrebro klassiker. Det er en variant af den klassiske britiske amber eller red ale og har en rigtig god fylde og en blød, rund og krydret smag. Duften er lidt krydret, og kan måske lede tankerne hen på nelliker eller lignende, selvom der overhovedet ikke er nelliker i. Øllen er nemlig kun lavet på de fire hovedingredienser, der er i øl – vand, malt, humle og gær. Når man smager på øllen har den en god, næsten cremet, fylde og en lidt krydret smag fra de meget brændte malte der er i den. Den krydrede smag kommer også fra humletypen cascade, som er den, der er brugt i denne øl, og giver samtidig også en blid bitterhed.
  • The American Dream på danske plader. New York Lager er en amerikansk-inspireret pilsner, og er en af Nørrebro Bryghus’ ældste øl som trækker sine spor helt tilbage til 2003, som er fødselsåret for Nørrebro Bryghus. New York Lager adskiller sig især fra en klassisk pilsner i smagen, hvor vi altså får en masse humle, men uden bitterheden og samtidig har den også en kraftigere maltprofil. Dette gør New York Lager til en let-drikkelig lager med masser af kraft. Den har en flot, gylden ravfarve og tykt, hvidt skum. Når man dufter til den, kan man ane den nordamerikanske cascade humle, som giver en diskret duft af appelsin. 33 cl. Golden Lager – 5,2%